Seks partier i opråb mod regeringens forslag om øget magtanvendelse

Partier og organisationer er oprørte over regeringens lovforslag, som udvider brugen af magtanvendelse.

Beboere vil kunne blive låst inde i op til ti timer i døgnet. Og personalet vil kunne bruge kameraer til at holde øje med beboerne.

Generelt vil forslaget vil give kommunerne og bostederne lov til at bruge mere magt over for mennesker med udviklingshandicap. Seks partier mener i en fælles udmelding, at regeringen går for langt.

- Det, som borgere med handicap har brug for, er ikke mere magtanvendelse, de har brug for flere rettigheder, siger handicapordfører Rosa Lund (EL).

De seks partier er SF, Enhedslisten, Alternativet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

Regeringen kæder lovforslaget sammen med forhandlinger om handicap, som ventes at blive den første store reform på området siden 2007.

Regeringen har kun inviteret SF, De Radikale og De Konservative til forhandlingerne, som SF forlod onsdag aften.

De seks partier fremhæver psykiatriaftalen fra 2023, hvor man blev enig om at nedbringe brugen af tvang. Men regeringen mener, at der blandt andet er brug for at mindske bureaukratiet og at gøre det mere smidigt.

Lovforslaget vil ikke nødvendigvis føre til mere tvang, men Rosa Lund frygter en glidebane.

- Det kan blive en erstatning for ekstra medarbejdere. At man ender i en situation, hvor man siger, at "vi kan bruge tvang her", så derfor så gør vi det, fordi vi ikke er nok personale på gulvet, siger hun.

Både partier og organisationer kritiserer regeringen for en usædvanlig lukkethed om ændringerne.

- Retorikken i lovforslaget afspejler et syn på mennesker i plejeboliger og i botilbud som værende farlige og til besvær, skriver Ældre Sagen i sit høringssvar til forlaget, som kom i januar.

Regeringen foreslår, at borgere, som er til fare for sig selv eller andre, i særlige situationer indstilles til at blive låst inde i egen bolig. Det er i op til otte timer om natten og to timer i dag- og aftentimerne.

Men det er at gå for vidt, mener partier og organisationer.

I sit høringssvar vurderer Institut for Menneskerettigheder, at lovforslaget vil "føre til flere og større indgreb i borgernes muligheder for at leve et selvstændigt liv og træffe egne valg og udvide mulighederne for at anvende fysisk magt over for dem og begrænse deres bevægelsesfrihed".

/ritzau/