Højrefløjskandidat fører i Nordmakedoniens præsidentvalg

25. APR 2024 • 06:12UDLAND

Oppositionens kandidat til præsidentposten i Nordmakedonien ser ud til at vinde første runde af valg.

Nordmakedoniens præsidentvalg er onsdag blevet skudt i gang, og i første runde ser højrefløjskandidaten Gordana Siljanovska-Davkova ud til at lægge sig i spidsen.

Ifølge valgkommissionen har Siljanovska-Davkova fået knap 40 procent af stemmerne, efter at 90 procent af dem er talt op.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dermed fører hun over præsident Stevo Pendarovski fra regeringspartiet Makedoniens socialdemokratiske union (SDSM). Han har ifølge optællingen fået 20 procent af stemmerne.

Anden runde af valget bliver afholdt 8. maj. Det ville kræve, at en kandidat fik mere end 50 procent af alle stemmerne, hvis det skulle have været afgjort efter første runde.

- Det er klart, at det her resultat er enormt inspirerende for mig, udtaler Siljanovska-Davkova.

Hun har støtte fra det største oppositionsparti, VMRO-DPMNE.

Stevo Pendarovski er overrasket over onsdagens resultater.

- Vi forventede, at der ville være mindre forskel, men i morgen er en ny dag, udtaler han.

Valget kommer, efter der i to år har været konflikt mellem regeringen og oppositionen. Den handler om, hvordan man skal håndtere, at nabolandet Bulgarien blokerer vejen til et EU-medlemskab.

I 2005 var der en optimistisk tilgang til idéen om, at landet kunne blive del af EU, men 19 år efter er der ikke sket meget fremgang.

Det skyldes blandt andet, at Grækenland og Bulgarien har modsat sig det.

Bulgarien har nægtet at støtte op om et medlemskab, medmindre Nordmakedonien i sin forfatning anerkender landets bulgarske mindretal.

Mens Pendarovski og SDSM egentlig er klar til at acceptere dette krav, mangler der et flertal for i parlamentet.

VMRO-DPMNE mener i stedet, at der først bør ske ændringer af forfatningen, efter Nordmakedonien er blevet medlem af EU. Det siger regeringen er urealistisk.

Valgdeltagelsen lå onsdag ifølge valgkommissionen på 49 procent, hvilket er omkring otte procentpoint højere end ved den første valgrunde i 2019.

Omkring 1,8 millioner mennesker - hvoraf en stor del befinder sig uden for landet - har stemmeret i valget, og onsdag benyttede mere end 810.000 personer sig af den. Det skete på tværs af 3480 valgsteder.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU