Hos teleselskabet fortæller kommunikationschef Mads Houe, at Telia oplever udfald på enkelte af sine mobilmaster på den nordlige del af Bornholm.
– Vores netværksleverandør er opmærksom på fejlen, og en tekniker arbejder i øjeblikket på udbedringen. Forventningen er, at vi skulle være i fuld drift igen inden for et par timer, fortæller han kort før klokken 11.
Også Telenor fortæller om problemer med mobilnettet i eller omkring postnummer 3700, 3740-3770. Man er i gang med at fejlrette, oplyser teleselskabet på sin hjemmeside.