Masser af medaljer i minigolf

Masser af medaljer i minigolf
Otte spillere fra Minigolf Klubben Rønne deltog i DM-beton i minigolf, og fire af dem vandt medaljer. To spillere fra Østerlars deltog også. Eget foto
NOTITS | 29. APR 2024 • 13:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
29. APR 2024 • 13:00

Da DM-beton i minigolf blev afgjort i Galten-Skovby vest for Århus, var 10 af deltagerne fra Bornholm, og flere af dem kom hjem med medaljer i bagagen.

Otte spillere fra Minigolf Klubben Rønne og to fra Østerlars Minigolf Klub havde taget den lange tur for at spille på det, Hanne Reimich fra klubben i Rønne kalder et meget flot udendørsanlæg.

I alt deltog 85 spillere, som var inddelt i otte klasser efter køn og alder. Spillerne fra Rønne deltog i veteran herre, veteran dame, senior dame og senior herre, mens de to fra Østerlars var med i veteran herre og veteran dame.

Hanne Reimich vandt guld i veteran dame, og i senior dame sikrede Tina Nielsen sig en sølvmedalje. Endelig fik Jan Lind sølv og Jesper Normann Pedersen bronze i senior herre.