Gravgaard: Togdrømme er ren utopi

Gravgaard: Togdrømme er ren utopi
LEDER | 16. APR 2024 • 05:30
LEDER
16. APR 2024 • 05:30

En rigtig togrute på Bornholm er en sjov men urealistisk tanke. Vi skal drømme stort om den kollektive trafik men i helt andre retninger.

Det er let at lade sig forføre af tanken om togskinner, der atter skulle sno sig gennem Bornholms landskaber.

Nyheden om et facebook-initiativ til at genetablere jernbaneforbindelsen fra Rønne til Allinge har uden tvivl vakt begejstring og togromantik hos mange af alle os, der holder af at drømme om fortidens charmerende æstetik. Men mens visionen om at genoplive denne historiske rute fænger, står virkeligheden i skarp kontrast til fantasien.

Initiativtagerne bag ideen om en ny bornholmsk jernbane har fanget øens interesse, men de økonomiske og praktiske udfordringer ved projektet kan ikke overses. At genetablere togdrift på Bornholm ville kræve investeringer i størrelsesordenen mange hundrede millioner kroner – en kæmpe sum for en ø med begrænset befolkningsgrundlag og turiststrømme, der trods alt har sine naturlige begrænsninger.

Vi må erkende, at markedet på Bornholm simpelthen er for lille, og fordelene ved en togforbindelse, især én der primært ville betjene en rute til Allinge, er for begrænsede. Det er en sandhed, at togdrift er en dyr affære – både i anlæg og drift. Desuden er det næsten stensikkert, at den nødvendige investering aldrig vil kunne tjene sig hjem gennem billetindtægter og øget turisme alene.

Hvis vi ønsker at forbedre og udvikle den kollektive trafik på Bornholm og tænke stort, så er det nok helt andre baner, vi skal tænke og køre i.

Forestil jer, hvad vi kunne opnå ved i stedet at investere i en markant forbedring af den eksisterende kollektive bustrafik. En investering på 400 millioner kroner over fem til ti år kunne revolutionere BATs rutenet og gøre bustransporten gratis. Med hyppigere afgange og ingen billetomkostninger kunne vi måske reelt ændre bornholmeres og turisters rejsemønstre til at vælge den kollektive trafik frem for privatbiler, der i dag er alles foretrukne transportform, og som vi pumper statsstøtte i til turisternes færgevisit.

Det er tid til at drømme stort, men også realistisk. Mens togene nok aldrig kommer til at rulle på Bornholms skinner igen, kan vi stadig arbejde for at skabe en grønnere, mere tilgængelig og attraktiv fælles ø, selvom det nok er svært i en tid med en regering, der skånselsløst hæver prisen på kollektiv trafik i stedet. Det er i den kollektive bustransport, vores ressourcer bør fokuseres, for at sikre, at Bornholm ikke kun er et godt sted at besøge, men også et fantastisk sted at leve – for alle.