Venner mødtes i grandprixfinalen

Venner mødtes i grandprixfinalen
Klasse 1. Fra venstre nr. 1 til 6. Eget foto
NOTITS | 28. APR 2024 • 12:49
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
28. APR 2024 • 12:49

Finalen i grandprixserien blev et opgør mellem to klubkammerater og venner. Michael Evander og Kurt Olesen spiller begge i Knudsker, og de måtte ud i fem sæt for at afgøre, hvem der skulle have guldet.

Igennem vinteren har spillerne skrabet point sammen i grandprixstævnerne, og i den forgangne uge skulle de seks bedste spillere i henholdsvis klasse 1, klasse 2, 60+ og ungdom så spille finalestævne.

Fire Knudsker-spillere spillede sig videre til semifinalen, og her slog Michael Evander og Kurt Olesen henholdsvis Martin Nielsen og Oliver Nielsen.

Finalen blev en tæt affære, som gik ud i femte og afgørende sæt. Her viste Michael Evander sig at være bedst, og han vandt dermed grandprixfinalen over sin gode ven og holdkammerat Kurt Olesen.

– Det var godt, jeg fik skovlen under dem alle, inklusive Oliver og Martin. Så det var en god dag, fortæller Michael Evander.

– Jeg havde lagt en lille plan om at være mere aggressiv med min baghånd, da jeg ofte bliver for passiv og defensiv. Og det virkede, og jeg fik lagt et godt pres på mine modstandere, og det gav pote.

– Jeg var dog ude i en tæt femsætter både med Oliver og Kurt, så det var sjove og spændende kampe, som begge gik min vej. Det er de tætte kampe, der er sjovest, og dem vi alle spiller for.

– Kurt er nok min største modstander og altid svær for mig så jeg må glæde mig over sejren, for han plejer jo at vinde over mig. Men måske det er ændret fra nu af, siger Michael Evander håbefuldt.

I klasse 2 vandt Kasper Funk fra Knudsker IF guld. I ungdom blev det Mikkel Køhlert fra Knudsker IF, som tog førstepladsen. Og i 60+ var det Vilmer Funch fra Tejn IF, som tog den samlede sejr i grandprixserien.


60+. Fra venstre nr. 1 til 6. Eget foto

 

Grandprixplaceringer

Ungdom:

1. Mikkel Køhlert, KNIF

2. Jonas H. Christensen, NBC

3. Sigurd Liljekvist, NBC

4. Alexander Marker, KNIF

5. Pelle Sørensen, KNIF

6. Johannes Bayskov, NBC

Klasse 1:

1. Michael Evander, KNIF

2. Kurt Olesen, KNIF

3. Oliver Nielsen, KNIF

4. Martin Nielsen, KNIF

5. Filmer Funch, TIF

6. Michael Hansen, NIF

Klasse 2:

1. Kasper Funk, KNIF

2. Filmer Funch, TIF

3. Therese K. Nielsen, KNIF

4. Martin Nielsen, KNIF

5. Nichlas Kofoed, KNIF

6. Michael Hansen, NIF

60+:

1. Filmer Funch, TIF

2. Finn Jørgensen, KNIF

3. Sune H. Svensson, KNIF

4. Flemming Steenberg, KNIF

5. Steen Kristoffersen, KNIF

6. Toren Finne Hansen, Nexø


Ungdom. Fra venstre nr. 1 til 6. Eget foto