Gunvor Silk førte hele vejen i Malmö

Gunvor Silk førte hele vejen i Malmö
Gunvor Silk/Frank Mikkelsen førte fra start til mål, men måtte alligevel nøjes med andenpladsen på Jägersro-banen. Foto: Torben Ager
NOTITS | 14. APR 2024 • 14:44
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS
14. APR 2024 • 14:44

Travtræneren Frank Mikkelsen oplevede en sjælden succes med sin egen Gunvor Silk, da bornholmerduoen søndag kørte ind på en fornem andenplads i 3. løb på Jägersro-banen i Malmö. Det var den 6-årige hoppes blot anden top 2-placering i nu 29 starter – de fleste i Sverige.

Gunvor Silk var endda tæt på vinde karrierens anden sejr, idet hun førte fra start til mål. Men lige præcis på målstregen blev hun slået af udvendige Riff Express/Tomas Malmström. Andenpladsen blev belønnet med 5.000 svenske kroner.

I samme løb sluttede bornholmske Laura Pedersen uden for pengene med nyindkøbet Filly – en 7-årig hoppe med statistikken 2-4-6 i 54 starter.

De to bornholmere stillede også op i 2. løb, men her måtte både Fanny Østervang/Frank Mikkelsen og sæsondebutanten Brogård/Laura Pedersen nøjes med at hæve startpræmien på 1.500 svenske kroner.