Keramikere skal lære at være bæredygtige

NOTITS | 2. MAJ 2024 • 12:59
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
2. MAJ 2024 • 12:59

Bæredygtighed er en målsætning i mange brancher. Keramik er en af dem, og derfor vil to lokale keramikere dele deres erfaringer med bæredygtig keramisk produktion med internationale kolleger. Det sker i en masterclass tilrettelagt af Maker's Island Bornholm og European Ceramic Context 2024.

– Masterclassen er en unik mulighed for keramiske fagfolk fra hele Europa til at komme til Bornholm og udvikle nye færdigheder, udforske nye teknikker og låse kunstnerisk potentiale op under vejledning af lokale erfarne undervisere, siger udstillingsleder ved Det Kongelige Akademi og leder af European Ceramic Context Susanne Jøker i en pressemeddelelse.

De to undervisere er Anne Mette Hjortshøj og Christina Schou Christensen, som deler en passion at udvikle deres praksis i nye, bæredygtige retninger.

Masterclassen henvender sig til professionelle keramikere, den foregår på Det Kongelige Akademi i Nexø til oktober, og tilmeldingen er åben.