Liflige toner i kirken

Liflige toner i kirken
Anja Lillemæhlum med sin cello. Privat foto
NOTITS | 28. MAR 2024 • 17:00
NOTITS
28. MAR 2024 • 17:00

Fredag den 29. marts klokken 16 kan man opleve tre lokale musikere til langfredagskoncert i Skt. Nicolai Kirke i Rønne.

Rebecca Forsberg Svendsen, mezzosopran, og Anja Lillemæhlum, cello, akkompagneres således af Skt. Nicolai Kirkes organist, Anders Forsberg Svendsen, på henholdsvis orgel, cembalo og flygel.

Alle tre instrumenter er tangentinstrumenter, men med vidt forskellig klang og udtryk, oplyser Anders Forsberg Svendsen i en mail til Tidende.

På programmet er både smuk, afdæmpet og stemningsfuld musik, der hører denne eftertænksomme dag til, fortæller han videre. Komponisten Johann Sebastian Bach er svær at komme udenom – blandt andet vil der være arier fra Johannes- og Mathæuspassionen, satser fra hans cellosuiter og orgelkoraler, men også mere liflige toner af Pergolesi og Haydn vil klinge i Skt. Nicolais smukke kirkerum, blandt andet satser fra sidstnævntes store cellosonate i D-dur.

Alle tre musikere er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København; Anja Lillemæhlum og Rebecca Forsberg Svendsen endvidere med overbygning i solistklassen og Anders Forsberg Svendsen med yderligere studier i Paris.

Der er entré til koncerten, men børn og unge under 18 år kommer gratis ind.