Anholdt for skyderi i Hasle

Mand erkender skyderi, men mener ikke, det bragte nogen i fare.

Skyderiet i Hasle den 14. april er tæt på sin opklaring.

Klokken 11:05 blev en 32-årig mand fremstillet i grundlovsforhør. Dommeren spurgte, om den anholdte havde lyst til at svare på spørgsmål, og det ville han gerne.

Men det syntes hverken anklageren eller den anholdtes egen forsvarer, at han skulle have lov til. De anmodede derfor om dobbeltlukkede døre, hvilket betyder, at offentligheden ikke engang må få at vide, hvad sagen drejer sig om.

Det protesterede pressen imod, og efter fem minutters betænkningstid erklærede dommeren sig enig i det. Derfor må det omtales, hvad sagen handler om; nemlig den meget omtalte skudepisode i Hasle.

Skød en dør, skød en anden dør og ramte til sidst forbi

Den anholdte havde købt et skydevåben af mærket Browning 7,65 kaliber med tilhørende skarp ammunition, og det våben valgte han så at affyre tre gange i Hasle den 14. april.

Han ramte døren til Kirkegade 23A én gang. Døren til Kirkegade 23B én gang. Og det sidste skud satte sig fast i væggen mellem de to døre.

Han er derfor sigtet for både at være i besiddelse af et våben uden tilladelse og ikke mindst for at bringe andres liv i fare ved at affyre det.

Det første erkendte den anholdte og tilstod desuden at have affyret pistolen. Men han mente dog ikke, at skyderiet mod dørene havde bragt nogens liv i fare, selvom der befandt sig tre personer inde i huset.

Så smækkede dørene i

Anklageren krævede nu, at resten af grundlovsforhøret skulle foregå for lukkede døre. Det betyder, at offentligheden ikke får lov til at høre den anholdtes forklaring, selvom han gerne ville have, at alle måtte høre den.

Anklageren argumenterede med, at sagen skal efterforskes yderligere, samt at man er på jagt efter medgerningsmænd.

I mellemtiden havde den anklagedes forsvarer læst op på sagen og ændret holdning til, om pressen måtte blive siddende.

Forsvareren konstaterede tørt, at den anholdte allerede havde sat navn på de andre mistænkte, hvorfor det ikke gav mening at argumentere for, det ikke måtte komme til offentlighedens kendskab.

Dommeren spurgte de tilstedeværende to journalister, om de protesterede mod at blive sendt ud af retssalen. Det gjorde pressefolkene, men efter at have tænkt over det, valgte dommeren alligevel at efterkomme anklagerens ønske og lukkede dørene helt og aldeles i.