Ny FN-rapport maler mørkt billede af voldsramte Haiti

Over 2500 mennesker blev dræbt eller såret ved banderelateret vold i årets tre første måneder i Haiti.

Det viser en ny FN-rapport.

Det er en stigning på 53 procent i forhold til det sidste kvartal i fjor, viser rapporten, som FN's Haiti-kontor har offentliggjort i weekenden.

Mindst 590 blev dræbt ved politiaktioner.

En del af dem var angiveligt ikke involveret i bandekriminaliteten. Mindst 141 blev dræbt af selvbestaltede borgerværnsgrupper, der er blevet dannet for at beskytte almindelige borgere mod banderne.

Størstedelen af volden er koncentreret i Haitis hovedstad, Port-au-Prince.

Det fremgår også af FN-rapporten, at mindst 438 mennesker blev bortført i to regioner i Port-au-Prince i årets første tre måneder.

Hovedstadens havneområder La Saline og Cite Soleil har været udsat for de mest omfattende angreb og de største bandekrige.

Bandemedlemmer fortsætter med voldtægter af kvinder og piger i rivaliserende nabolag, i fængsler og i lejre for fordrevne. Hundredtusinder af mennesker er blevet fordrevet fra deres hjemegn af de kriminelle.

En overgangsregering skulle have været indsat i den caribiske østat, som er det fattigste land på den vestlige halvkugle, og hvor hele udviklingen i årevis har været domineret af bandevold i årevis.

- En ny regering er endnu ikke indsat, og magtfulde bander har angrebet politistationer, fængsler, lufthavnen i Port-au-Prince og byens havn

Rapporten fra FN gentager appeller om, at det internationale samfund griber ind og indleder en sikkerhedsmission i Haiti.

Der er planer om at indsætte en overgangsregering, som skal sørge for, at der oprettes en varig regering, som repræsenterer Haitis adskillige politiske fraktioner.

Nedsættelsen af overgangsregeringen er blevet udsat flere gange og er første skridt hen imod, at der efter planen skal afholdes præsidentvalg i begyndelsen af 2026. Det vil være første gang i ti år, at der afholdes valg i Haiti.

/ritzau/Reuters